Træn SMART med Michelle: T-ro – Jeg kan blive en Ironman
Tro på dig selv og din træning. Vi er nu kommet til den sidste del af SMART-modellen, nemlig bogstavet T, som står for TRO. Har du trænet nok, og har du styr på dit udstyr, dine skift og din ernæring? Læs mere om den femte og sidste træningshjørnesten. Michelle Vesterby forklarer mere om T som tro, og hvad det betyder for dig.
————————————–
- De fem træningshjørnesten (oversigt)
- S, som Struktur
- M, som Motivation
- A, som Agere
- R, som Restitution
- T, som Tro
————————————–
Tro kan flytte bjerge, har en klog kvinde engang sagt, og det var desværre ikke mig, som fandt på talemåden (det er, som om alle de gode citater er taget). Men jeg har dog samme holdning, og jeg har specielt gennem de seneste år fundet ud af, hvor meget det egentlig betyder, hvis man TROR på sig selv og ikke mindst, at man TROR på ”konceptet”.
Udadtil virker jeg måske som en person med meget selvtillid og en enorm TRO på egne evner. Det er måske heller ikke helt forkert i dag, men det har bestemt ikke altid været sådan. Min tidligere usikkerhed kom blandt andet til udtryk ved, at jeg lod mig påvirke af, hvad omgivelserne mente om mine projekter. Jeg har ofte ikke turdet fortælle om mine mål af frygt for, hvad andre ville tænke. Jeg havde en drøm om OL deltagelse, men jeg troede aldrig selv 100% på projektet, og inderst inde var selve OL eventyret nok heller ikke min drøm eller min passion, men nærmere noget jeg følte, at jeg burde gå efter.
Den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv (i forbindelse med triatlon), var da også at droppe OL eventyret og bevæge mig over på de længere distancer. Jeg har fundet min plads – et sted hvor jeg føler, jeg er i mit rette element, og hvor jeg TROR på konceptet. Efter at have deltaget i bare to Ironmans ligger jeg nu som nr. 17 på verdensranglisten (30 stk. kommer til VM på Hawaii), og jeg ved, at tør jeg TRO på mig selv og mine egne evner, så skal jeg også nok opnå rigtig store resultater på Ironman distancen. OG jeg TØR sige det højt!
Men det er måske også denne lille frygt, mange af jer sidder med i maven. Hvordan vil mine omgivelser tage imod det faktum, at jeg vil ”ofre” familiefester og tid sammen med familien for at træne 10-15 timer om ugen for at blive en Ironman. Hvordan vil ”mit projekt” blive opfattet? Kan jeg overhovedet gennemføre en Ironman?
