Tri-Profil: Rasmus Petræus – jeg prioriterer sporten højst
Rasmus Petræus er triatlet på landsholdet og fandt sin egen vej ind i sporten. Hvorfor det blev triatlon og ikke foldbold, hvordan han klarer sin træning, og hvad han stræber efter i Rio de Janeiro 2016, kan I læse i vores interview med det unge triatlontalent.
Hvorfor dyrker du triatlon og ikke håndbold, tennis eller fodbold? Hvad er din baggrund?
Grunden til at jeg har valgt at dyrke den sport, som jeg gør, og ikke de nævnte sportsgrene, som er meget oppe i tiden, skyldes nok meget, at jeg har en far, der selv tidligere har dyrket det, og derfor har det smittet af. Inden jeg startede med triatlon, svømmede jeg rigtig mange år i Birkerød svømmeklub. Min far var selv tidligere svømmer, og derfor tog mine forældre mig ofte ud og svømme. At jeg elskede at plaske rundt i vandet gjorde i det lange løb, at det var det, der trak.
Jeg har altid været meget fremme i forhold til mine kammerater på samme alder, og lysten til at tage til træning og give den fuld gas har altid tiltalt mig, så derfor er jeg fortsat. Da jeg i 2006 startede på min uddannelse som tømrer, kunne jeg ikke længere holde trit med de mange faste træningspas i vandet. Efter et års tid uden fast træning blev jeg introduceret til triatlon og har elsket udfordringen lige siden.
Hvordan var din første triatlon? Var du allerede top udrustet eller var det klassisk med badebukser og bycykel?
Jeg stillede op til min første triatlon i 2006 i Hillerød, hvor jeg med et par kammerater havde lavet holdet “Team No limit”. Vi havde snakket om, at vi ville lave en triatlon og trænede så sammen et par gange om ugen op til stævnet.
I den mellemliggende periode, hvor jeg ikke var tilknyttet hverken svømning eller tri, cyklede jeg en del med min far og hans kumpaner. Jeg blev hurtigt hjulpet i gang og fik anskaffet mig en meget gammel karbon ramme, som jeg fik sat en 105 gruppe (Shimano, red.) på, så cyklen var i top. Men ud over det, var det i stramme speedos og en t-shirt til cykling og løb.
Jeg havde nok den hårdeste dag i mit liv den dag i Hillerød. Da jeg ikke havde nogen anelse om, hvad jeg kunne holde til og aldrig havde øvet skiftene, gik jeg totalt sukkerkold på løbet. Jeg havde det så dårligt bagefter, at jeg lå i sengen hele dagen og jamrede mig. Men trods den meget pressede start tiltalte sporten mig, og det har været mine dages hovedprioritet lige siden.
Hvornår er dine normale træningstider? Hvordan får du din træning passet ind i din hverdag?
Jeg har hele sidste år været arbejdsløs og har af den grund virkelig haft tid til at træne og forbedre mig. Så her hvor jeg til februar lige er startet med at læse til bygningskonstruktør, er jeg stadig i gang med indkøringsfasen, så træningen er meget forskellig fra uge til uge. Lige nu ligger min træning om eftermiddagen og aftenen alt efter, hvilken disciplin det er.
Læs mere på næste side.




[...] 10 herrer 1. Rasmus Petræus (DEN) (10:58 – 2:15:58 – 1:16:56) 3:48:18 2. Martin Jensen (DEN) (11:13 – 2:13:46 [...]